Nyheder

Hvad sker der i Toldboden?

Gå-hjem-møde 13/4

Vi har vores første indlægsholder på plads til et gå-hjem-møde her i Toldboden og det er en af vores egne indlogerede. Datoen bliver den 13. april fra kl. 16 og en time til halvanden frem. Mødet vil foregå i konferencerummet i kantinen.

Indlægsholder er læge Robert Pind, der med mere end 35 års erfaring som praktiserende læge og mentaltræner vil fortælle om emner, der er relevante for os alle når vi er på arbejde eller er aktive i fritiden.

Har du skavanker i ryggen? Tennisalbue eller en sportsskade? Kan du blive bedre til at håndtere stress? Eller måske forbedre runden på golfbanen?

Efter et kort oplæg fra Robert vil du selv kunne spørge ind til det, der er mest relevant for dig.

Program 13. april

  1. Meget kort præsentation af alle tilstedeværende – så vi også kan netværke
  2. Indlæg ved Robert Pind
  3. Kage og kaffe inkl. smalltalk og netværk

Meld venligst tilbage til mig på denne mail om du deltager på dagen senest torsdag 9. april. Er I flere fra virksomheden vil jeg gerne vide hvor mange I kommer, så vi er sikre på der er kage og kaffe til alle.